Hvornår bliver det til noget, Mette?

{{ days }}
dage
{{ hours }}
timer
{{ minutes }}
min
{{ seconds }}
sek

…så længe har Arne og andre nedslidte ventet på svar fra Socialdemokratiet.

Hvornår bliver det til noget, Mette?

I januar i år annoncerede Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, at NU skal der mases på med at sikre, at ældre nedslidte kan gå på pension lidt før alle os, der ikke er slidt ned. Vi, der ikke har haft jobs, der langsomt men sikkert slider knæ, hænder, hofter, arme, ryg og hvad der ellers slides kan.

Hverken Socialdemokratiet eller Mette Frederiksen har dog ruttet med opskriften på:

  • Hvordan?
  • Hvem?
  • Hvor mange penge koster det?
  • Hvornår?

I Dansk Folkeparti ser vi positivt på, at nedslidte medborgere skal kunne gå på pension lidt før os andre. Det ønske har vi haft siden 2006, men skiftende regeringer, fagbevægelsen og arbejdsgiverne støttede ikke kravet.

Og vi har hidtil ikke kunnet finde en egnet, retfærdig model.

Nu har Socialdemokratiet set lyset. Og det er skam godt, hvis de mener det.

Men hvordan?

Det har ikke skortet på opfordringer. I Dansk Folkeparti har vi siden januar, forgæves, må vi erkende, søgt at få svar. En stribe forhandlingsmøder i Beskæftigelsesministeriet - samme ministerium, hvor Mette Frederiksen selv var minister en årrække for få år siden - kastede heller ikke lys over sagen.

En lang valgkamp igennem lovede Socialdemokratiet, at “Nu er det Arnes tur” til en værdig tilbagetrækning.

På selve valgaftenen den 5. Juni 2019 gentog Mette Frederiksen, at nu er tiden så endelig kommet til at indføre en “ret til tidligere folkepension”. Igen ingen svar på hvordan og hvornår, for hvem eller for hvilke penge.

Godt tre uger efter kunne Mette Frederiksen først præsentere et 18 siders “forståelsespapir”, der danner det politiske grundlag for den regering, hun den 27. Juni præsenterede.

Der er bare IKKE ÉT ORD om tidligere folkepension eller rettigheder eller Arne i det papir.

Nu spørger vi i al venlighed: Hvornår bliver det til noget, Mette?

https://danskfolkeparti.dk